Beskidt analsex på værkstedet

Bitten var død!

Ja, jeg ved godt, at det måske ikke lige er sådan, man starter en fortælling om en erotisk oplevelse fra det virkelige liv.

Men Bitten var altså død. Vores kæmpefirmas kun 36-årige personalechef havde kørt sin Audi tværs over vejen og direkte ind i en lastvogn med frosne kyllinger, der var på vej til Italien. Politiet skønnede, at hun havde været uopmærksom et øjeblik og mistet kontrollen over køretøjet på den våde vej. Hun havde kørt mindst 140 km i timen.

Rygtet gik som en løbeild gennem firmaet. Bitten var afhold af alle. Hun var for et år siden headhuntet fra et andet firma, og hun var kendt som en knusende dygtig personalechef, der i løbet af sekunder kunne spotte, om en person kunne bruges til noget eller ej.

Med sig i graven tog Bitten en hemmelighed, som kun hun og jeg havde sammen. Vi havde haft et forhold gennem otte måneder; og hun var på vej hjem til mig, da hun kørte galt. Det hele er nogle år siden. Jeg har nu fået det så meget på afstand, at jeg kan fortælle historien. For det var ikke sådan, at Bitten og jeg var forelskede. Overhovedet ikke! Vi brugte bare hinanden til sex, fordi vi hver især havde nogle ”evner”, som den anden satte pris på. Bitten hed ikke Bitten, og hun kørte heller ikke Audi. Resten passer.

Første gang jeg så hende var i den uge, hvor hun var blevet ansat. Hun spærrede øjnene op. Og det gjorde jeg sådan set også. Hun var frækt klædt på på den tækkelige måde. En rigtig karrierekvinde. En højhalset bluse skjulte et par vældig nødder, en stram nederdel nogle dejlige runde hofter. Håret var sat op i nakken; og et par briller, som jeg senere fandt ud af, bare indeholdt vinduesglas, sad på hende næse.

– Og hvem i alverden er du så? spurgte hun med store, blå øjne.

– Jeg er firmaets toiletpapirsrulleudskifter! smilede jeg.

Jeg elskede den titel, som jeg selv havde fundet på. Det var ikke engang løgn. Jeg trængte til et sabbatår, inden jeg læste videre, og det var foreløbig blevet til to, fordi jeg havde det hyggeligt med kollegaerne på arbejdspladsen, især med de unge kvindelige kontorelever. Og det var dejligt at tjene nogle penge for en gangs skyld. Jeg var en slags altmuligmand i firmaet, fordi jeg havde hænderne skruet fornuftigt på, og så fordi jeg er stærk som en bjørn.

– Du har da ikke fået sådan nogle muskler af at skifte lokumspapir, sagde hun bramfrit, mens hun rejste sig og trykkede på min overarm.

Jeg pumper jern fire gange om ugen.

– Næh, nej, jeg er skam også firmaets lysstofrør- og pærevedligeholder, svarede jeg.

Hun smilede skævt til mig og hævede øjenbrynene et par millimeter, mens hendes øjne gled op og ned ad min krop.

Nu sagde vi pænt goddag til hinanden, og hun fortalte sit navn, mens jeg fortalte mit. Hun spurgte lidt til, hvorfor jeg rendte rundt i firmaet med en skyhøj studentereksamen og skiftede lokumspapir, og jeg forklarede hende, som jeg har forklaret jer læsere ovenfor.

Et par dage efter ringede min personsøger. Det var Bitten.

– Jeg har en pære, der skal udskiftes. Straks, smældede hun ordren ud.

– Kommer straks, Maam! svarede jeg.

Ti sekunder efter ringede den igen. Det var hende på ny.

– Jeg har også nogle møbler, der skal flyttes. Og lad venligst være med at kalde mig Maam!

– Okay, boss, sagde jeg og slukkede, inden hun kunne finde på mere at sige.

Da jeg kom op på hendes kontor, sad hun med benene op på skrivebordet. Nederdelen var gledet halvt op på lårene. Et betagende syn.

– Hvad er det for en pære? spurgte jeg.

– Ja, tænk engang. Den er pludselig begyndt at lyse igen, sagde hun.

Hun så ud, som om hun gjorde grin med mig.

Så ville hun have mig til at flytte kontorets sofa over til den anden væg, og det klarede vi sammen. Og så var der ikke mere den dag. Da jeg gik, klemte hun igen på min overarm og sagde ”God dreng”, som om hun roste en hund, der lige havde udført et kunststykke.

Sådan legede hun med mig i et par måneder. Mindst tre gange om ugen blev jeg kaldt til hendes kontor, fordi der var en eller anden bagatel, hun skulle have ordnet. Og for hver gang fik jeg mere og mere at vide om hendes privatliv og hun om mit. Vi opnåede faktisk en fortrolighed, som hun slet ikke havde med andre i firmaet. Da jeg var min egen herre i firmaet og ikke havde nogen, der holdt øje med mig, var der ingen, der fik mistanke.

Så en dag af maj tilkaldte hun mig igen. Alle på chefgangen havde eget toilet og oven i købet en bruser, så de kunne være friske hele dagen. Somme tider arbejdede de fra klokken otte om morgenen til klokken 11 om aftenen.

Da jeg kom ind på hendes kontor, var hun der ikke.

– Herude, lød det fra badeværelset.

Jeg trådte derud og fik et chok! Hun var nøgen! Splitternøgen.

– Der er noget galt med mit afløb, sagde hun.

Jeg tog et skridt frem, fuldstændig rundt på gulvet; jeg kunne dårligt tage øjnene fra hendes herligheder og hendes kæmpe bryster, og det lykkedes mig at tabe en skruetrækker ned på flisegulvet.

– Vær dog stille, mand, skændte hun, inden hun pludselig greb fat i mig og pressede sine læber mod mine!

Det, der skete de næste ti minutter, er sådan noget, som ellers kun sker på film. Hun låste døren, åbnede for bruseren, så det lød, som om hun tog bad. Så satte hun sig ned på wc’et og lynede mine bukser end og hev min pik frem. Hun gryntede anerkendende, da hun så dens størrelse, inden hun tog den i munden.

Da hun slap den, fik hun mig ned at ligge på knæ, så jeg kunne stikke pikken op i hendes rødhårede kusse, hendes blonde hovedhår var altså farvet, tænkte jeg, og det gik fint, da hun skubbede røven og fissen helt ud til kanten af brættet.

Da jeg havde kneppet hende et stykke tid, tog hun fat i mit hår og pressede mit ansigt ned til sin kusse. Aldrig har en kusse været så våd; og aldrig har jeg fået nogen kvinde til at komme så hurtigt.

Da hun tog tøjet på igen, sagde hun, at hvis jeg nogensinde fortalte det her til nogen, var jeg ude om fem minutter.

– Ja, eller også er du, og jeg sidder i din stol, returnerede jeg.

Hun låste døren op, kiggede ud af kontordøren og konstaterede, at gangen var tom, inden hun sendte mig af sted igen.

Sådan blev vi ved nogle måneder. Nogen gange slikkede hun mig til udløsning. De første par gange spyttede hun min sperm ud i håndvasken, men så sagde jeg til hende, at det var direkte uforskammet. Jeg havde engang hørt hende sige, at man aldrig skulle gøre noget halvt. Det mindede jeg hende om. Fra den dag slugte hun min ladning.

Efter et par måneder blev det mere avanceret. For nu ville hun kneppes i røven. Hun havde købt en dåse vaseline, som hun havde stående i skabet på sit badeværelse, og nu ville hun havde mig til at mase min fede pik op i hendes røv. Jeg havde naturligvis ingen indvendinger, for jeg elsker analsex.

Den herligt stramme fornemmelse af ringmusklen, der strammer så guddommeligt om pikken, og den lidt mere træge frem- og tilbagebevægelse, der alene blev bestemt af mængden af vaseline.

Nogen gange ville hun også have, at jeg slikkede hende i røven først og udvidede hendes røvhul med min tunge eller en finger eller to.

En dag havde hun en kunstig pik med. Den ville hun ha’ op i kussen, samtidig med, at jeg kneppede hende i røven. Det lykkedes efter lidt besvær, da hun satte det ene ben op på wc-brættet og skubbede røven lidt tilbage. Da hun var fyldt af begge pikke, stod hun bare og vuggede frem og tilbage, mens hun stønnede for sig selv ”åååh, ja, åhhhh ja”.

Fra den dag begyndte hun også at slikke min pik og sluge min sperm, selv om jeg lige havde røvpulet hende forinden.

Det var kun ved at gå galt én gang. Hendes sekretær kom ind på kontoret og kunne høre bruseren løbe. Hun bankede på.

– Bitten, er der noget galt, råbte hun bekymret.

– Overhovedet ikke, stønnede Bitten, mens hun pressede sin krop yderligere et par millimeter ned over min pik.

Fra den dag blev vi mere forsigtigt, og lidt efter lidt ophørte vores kontoreventyr. I stedet mødtes vi et par gange om måneden i min lille lejlighed. Det var på vej ud til mig, hun kørte sin sidste, fatale tur. Jeg havde på fornemmelsen, at vores forhold ville få en brat ende, men jeg havde naturligvis ikke drømt om, at det skulle blive på denne triste facon.

Den nye personaledirektør er en ung mand på 36.